Se pinsesolen danse på lørdag og få del i de gode tilbud

De fleste forretninger i byen åbner klokken 06 og blandt de gode tilbud er der, traditionen tro, gratis morgenbord og kaffe.

Se pinsesolen danse på lørdag og få del i de gode tilbud
Foto: Colourbox

Af Jens Nielsen

De handlende i Gørlev er klar med de gode tilbud pinselørdag den 18. maj. Allerede fra kl. 06 åbner de fleste forretninger og samtidig bydes der på gratis morgenbord og senere på formiddagen på grillpølser.

I Gørlev er det en gammel tradition, at man står tidligt op pinselørdag for at få del i de gode tilbud fra byens forretninger, og sådan er det selvfølgelig også nu på lørdag og i år bliver det rigtigt flot solskinsvejr, lover metrologerne.

De fleste forretninger i byen åbner klokken 06 og blandt de gode tilbud er der traditionen tro, gratis morgenbord og kaffe ved SuperBrugsen. Helt frem til klokken 08. Her vil der også være underholdning ved Leo Adolph.

Til de morgenfriske vil der bl.a. være mulighed for at købe udvalgte ure med 50% rabat hos Luve Smykker og Ure og der er 25% rabat på udvalgte smykker.

Hos Frisør Heidi er der en skarp pris på hårbørster og hos Punkt 1 i Gørlev er der 25% rabat på en række udstillings-TV og der er halv pris på udvalgte køleskabe.

Hos Lynghuset er der halv pris på alle potteplanter, Fri Bike Shop i Gørlev er klar med gode timetilbud og et af de steder hvor der plejer at være kø er hos Gørlev Legetøj, her er der 50% fra morgenstunden på ikke nedsatte varer.

Når klokken nærmer sig 11, har Rema 1000 købmand, Thomas Klembo, tændt op i grillen udenfor det nye supermarked ved rundkørslen. Frem til kl. 13.00 serveres der gratis grillpølser.

Pinsen i Gørlev byder også på det store cykelløb, SuperBrugsen Løbet, som starter kl. 09.

Hos XL-Byg i Gørlev kan de ikke vente med at sælge de gode tilbud til det bliver lørdag, så fredag d. 17. maj er alle velkommen til en stor demodag i byggemarkedet, hvor en række leverandører vil møde op

Del