Sang og dans til Bamsemanden
Privatfoto
Af Jens Nielsen
Tirsdag var der masser af sang og dans da Bamsemanden var forbi Demenscenter Nyvangsparken for at underholde beboerne. Det var Centerforeningen Nyvangsparken som stod for arrangementet.
Bamsemanden alias Rene Jacobsen fandt tirsdag vejen forbi Nyvangsparken med sit Bamse Show, og her forelskede en af beboerne sig i Bamsemanden.
Der var fuld gang på dansegulvet, og der blev skrålet og grædt en lille tåre af glæde.
Alt i alt en super oplevelse, fortæller Flemming Jensen, formand for Centerforeningen Nyvangsparken.