Samsølinjens elfærge sat i produktion

Forleden dag blev den første plade skåret til Samsølinjens kommende elfærge.

Samsølinjens elfærge sat i produktion
Molslinjens projektchef, Ole Berg-Hansen styrer plasma-skæreren gennem den første plade til en af de nybygninger, som kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Det tyrkiske Cemre Shipyard satte sammen med repræsentanter fra Molslinjen for nylig gang i byggeriet af Samsølinjens nye elfærge. Det skete ved den traditionelle steelcutting-ceremoni. Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Forleden dag blev den første plade skåret til Samsølinjens kommende elfærge. Det skete ved den traditionelle steelcutting-ceremoni, som markerer begyndelsen på den spændende nybygning.

Der var repræsentanter fra Molslinjen og Cemre Shipyard til stede, da Molslinjens leder af byggeprojektet, Ole Berg-Hansen, trykkede på knappen og satte gang i CNC plasma-skæremaskinen, som skar sig igennem den allerførste plade til den nye færge.

Den elektriske færge bliver 116,8 meter lang, og vil have en kapacitet på 600 passagerer og 188 biler. Den bliver udstyret med de mest moderne, autonome systemer, hvor den kan både finde i havn og lade automatisk. Færgen får batterier på 3,8 MWh. MWh som kan lades helt op på ca. 20 minutter

Høj kvalitet og stor erfaring

Cemre Shipyard er valgt på grund af værftets høje kvalitetsniveau og omfattende erfaring med at bygge elektriske dobbeltende-færger, har Molslinjen tidligere oplyst i en pressemeddelelse.

”Det har været en kæmpe opgave for os at forberede dette byggeri og være klar i en meget urolig og usikker verden, men det bliver samtidig en meget spændende proces, hvor vi kommer til at tage et meget stort skridt frem mod en grøn omstilling af dansk indenrigsfærgefart, sagde Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, i en pressemeddelelse sidste år.

Samsølinjens færge skal være klar til drift i januar 2025.

Del