Samler din brugte cykel støv? - sælg den til en studerende

De studerende, som kommer til Kalundborg for at tage en videregående uddannelse, mangler en cykel. Nu har du mulighed for at møde de studerende og få solgt den cykel, du måske alligevel ikke bruger.

Samler din brugte cykel støv? - sælg den til en studerende
Hvis du har en brugt, men stadigvæk brugbar og funktionel cykel, og hvis du vil hjælpe de unge mennesker og personalet på uddannelserne, så mød op på Klostertorvet (ved Biblioteket i Kalundborg) torsdag den 31. august mellem kl. 16 og 17, medbringende din brugte cykel. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De nye studerende som kommer til Kalundborg, mangler en cykel, nu har du mulighed for at møde de studerende og få solgt den cykel du måske alligevel ikke bruger.

Det blev en succes da Professionshøjskolen Absalon sidste år inviterede til cykel-bytte-dag, hvor folk med en brugt cykel kunne sælge den til en af de nye studerende. Nu gentages eventen, denne gang også i samarbejde med nye Arkitektuddannelse.

Kalundborg er ved at udvikle sig til en studie by, og igen i år kommer der en flok nye studerende til byen. 

De studerende, som kommer til Kalundborg for at tage en videregående uddannelse, mangler en cykel. Nu har du mulighed for at møde de studerende og få solgt den cykel, du måske alligevel ikke bruger.

En del af de studerende kommer fra udlandet og har derfor ingen cykel med.

Hvis du har en brugt, men stadigvæk brugbar og funktionel cykel, og hvis du vil hjælpe de unge mennesker og personalet på uddannelserne, så mød op på Klostertorvet (ved Biblioteket i Kalundborg) torsdag den 31. august mellem kl. 16 og 17, medbringende din brugte cykel.

Her vil Professionshøjskolen Absalon og den nye Arkitektuddannelse invitere de kommende studerende forbi, og forhåbentlig vil de brugte cykler finde nye ejere.

”Det er dog vigtigt, at det er forholdsvis billige men funktionelle cykler, da de studerende ofte ikke har mange penge på lommen. Pris på max 400 kr. anbefales. Cykelhjelme er også velkomne. De kan også sælges billigt, eller måske bare følge med cyklen,” fortæller Kirsten Hauge, Institutkoordinator, Det Kongelige Akademi.

TGU Cykling stiller med repræsentanter på Klostertorvet, som vil hjælpe de studerende til at få valgt den rigtige cykel til den rigtige pris og få indstillet sadlen i den rigtige højde.

Professionshøjskolen Absalon og Det Kongelige Akademi (Arkitektskolen) byder på en kop kaffe til dem, der kigger forbi med en brugt cykel. 

Del