Sådan kommer det nye kulturhus til at se ud

De mange fremmødte kunne se visualiseringer af hvordan bygningen præsenterer sig inde og ude samt hvilke funktioner der er tænkt ind i bygningen.

Sådan kommer det nye kulturhus til at se ud
Ifølge CEBRA Arkitekter kommer kulturhuset i Kalundborg Havnepark til at se sådan ud når det er færdigt.

Af Jens Nielsen

Torsdag aften blev sløret løftet for hvordan det gamle pakhus i Kalundborg Havnepark kommer til at se ud når det bliver omdannet til et moderne kulturhus.

Kalundborg Kommune havde torsdag aften inviteret til informationsmøde i Kino den Blå Engel hvor sløret blev løftet for planerne om det kommende kulturhus i havneparken. Planer som har været længe ventet af borgerne.

På mødet bød borgmester Martin Damm velkommen. Han fortalte om omdannelsen af havnearealet og Havneparken indtil nu.

Hvilke tiltag der er lavet i Havneparken og processen for Kulturhuset indtil nu.

Økonomien for hele området blev præsenteret samt den kommende proces.

Herefter fik arkitekt Lars Gylling fra CEBRA Arkitekter (bygherrerådgiver) ordet og præsenterede projektforslaget som er sendt i totalrådgiverudbud.

Her kunne de mange fremmødte se visualiseringer af hvordan bygningen præsenterer sig inde og ude samt hvilke funktioner der er tænkt ind i bygningen.

Kulturhuset skal indeholde borgerservice, bibliotek, kreazone, en læsesal, en sal til koncerter og foredrag. Der bliver et madpakkerum, møderum, studierum og en café med udsigt over havnen. I kulturhuset bliver der også plads til toiletter og to elevatorer.

Lars Gylling fortalte også om de valg der er taget ift. bygningens udseende, materialevalg mv. Undervejs kiggede han tilbage på historien for området.

Slutteligt var der mulighed for spørgsmål fra borgerne til det præsenterede.

Kulturhus: ”Det ser mega spændende ud”

Del