Vil du kvitte smøgerne?

Kalundborg Kommune tilbyder et gratis rygestopkursus for borgere over 18 år. Kurset forløber over 5 mandage - alle dage fra 18.00 til 20.00.

Vil du kvitte smøgerne?
Har du besluttet dig for at kvitte smøgerne én gang for alle, så kan et rygestopkursus give dig gode værktøjer til at tackle de udfordringer, der følger med et rygestop. Foto: Colourbox

Kalundborg Kommune tilbyder gratis rygestopkursus som starter mandag den 9. januar fra klokken 18.00 – 20.00.

Har du besluttet dig for at holde op med at ryge, så kan det være en god idé at deltage på et rygestopkursus, hvor du får gode råd og brugbare værktøjer til at overvinde rygetrangen og tackle rygestoppet. Kurset afvikles fem gange i perioden fra 9. januar til 20. februar, og det er gratis.

Tilbuddet gælder alle borgere over 18 år, som har et ønske om at blive røgfri i 2023.

Mødedagene er mandage fra klokken 18.00 til 20.00 og finder sted på følgende datoer: 9. januar, 16. januar, 23. januar, 30. januar og 20. februar. Kurset holdes i Sundheds- og Akuthuset på Nørre Allé 31 i Kalundborg.

Tilmelding skal ske – enten ved at ringe til Forebyggelse og Genoptræning på 59 57 58 80 mellem 8 og 10 på hverdage, eller sende en mail med navn og telefonnummer til genoptraeningscenter@kalundborg.dk. Ved sidstnævnte løsning bliver man ringet op af en fagperson.

Del