Røverhistorier fra de syv verdenshave

jeg er enormt benovet over at i gider bruge en eftermiddag på at høre mig fortælle røverhistorier fra de syv verdenshave

Røverhistorier fra de syv verdenshave Mange havde sikret sig en billet til foredraget. Foto: Jens Nielsen

Tekst og foto af Jens Nielsen

Efter tre års jordomsejling ombord på skibet Havana vendte Emil Erichsen hjem til Danmark i 2016. Det fortalte han om i Kalundborg tirsdag eftermiddag, i en fyldt Kalundborghal.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg kommune har afsat penge til Kulturpakker til ældre i 2021 og 2022.
Målet med Kulturpakkerne er, at aktive ældre rækker hånden ud til andre ældre i lokalsamfundet, så man er fælles om at mindske ensomhed og er sammen om nogle gode og glade stunder.

Og rigtigt mange har taget Kulturpakkerne til sig, tirsdag eftermiddag var alle billetter til foredraget 'Jorden rundt og hjem' igen med Emil Erichsen revet væk.

”Tak fordi I er så mange der er mødt op på sådan en tirsdag eftermiddag, jeg er enormt benovet over at i gider bruge en eftermiddag på at høre mig fortælle røverhistorier fra de syv verdenshave,” sagde Emil Erichsen i sin velkomst

Gennem nye historier fra sejlturen og endnu ikke viste klip fra Kurs mod fjerne kyster, tog Emil publikum med ombord på Havanas rejse hjemover og med indlevelse fortalte han om, hvordan det var fra den ene dag til den anden at skifte den stille hverdag på båden ud med et liv hjemme i gamle rammer, men med et forandret syn på tilværelsen.

I foredraget tog Emil Erichsen også publikum med op langs vestkysten af Norge og hele vejen til Svalbard med familiens ”nye” skib Wallenberg.

Dagens foredrag var arrangeret af Kalundborg Kommune i samarbejde med Lungeforeningen, Hjernesagen og Hjerteforeningen i Kalundborg.

Del