Revy var en succes – Opført for 34. gang
Den årlige FIF Revyen blev i weekenden gennemført for 34. gang, Der var fuldt hus, fordelt med ca. 125 gæster både fredag og lørdag.
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
De 250 tilskuere, der mødte op til FIF Revyen 2025 fik masser af underholdning og god mad. Det var Fuglede Forsamlingshus der stod for maden, og de serverede fredag stegt flæsk ad libitum og lørdag var det røget nakkesteg med tilbehør.
De otte skuespillere på scene i forsamlingshuset, fik masser af respons på de mange sketchers og sange, som bliver opført på scenen. Mange lokale emner og landspolitiske emner blev berørt. Både statsministeren og den lokale Jakob Beck gik ikke ram forbi. Af de mange numre kan nævnes ”Et effektivt droneforsvar med plakater”, ”En meget alsidig kundeservice medarbejder”, Kæphesteridning for kronisk knirkende”, ”En næsten ikke eksisterende valgkamp i kommunen”, ”Forviklinger på hjemmefronten”, ja der var masser emner der blev fremført på de skrå brædder. Så der var rigelig mulighed for at få rørt lattermusklerne.
Det var revyens tovholder, instruktør og alt mulig mand Søren Hansen, der sammen med både rutinerede og nye kræfter bag scenen, som igen i år stod for at scene, lys, lyd og meget mere kørte, som det skulle.
Der er Fuglede Forsamlingshus og Fuglede Idrætsforening, som i fællesskab afholder arrangementet. Overskuddet går til vedligeholdelse af forsamlingshuset og til ungdomsarbejdet i Fuglede IF.