Restaurant får 4. sure Smiley på ét år

Fødevarestyrelsen var på besøg på restauranten i Kalundborg, og igen måtte de uddele en sur Smiley.

Restaurant får 4. sure Smiley på ét år
Indiske Dinemore Restaurant har nu fået 4. sure Smileys på ét år. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 2. februar var Fødevarestyrelsen til ekstra kontrol hos Indisk Dinemore Restaurant i Kalundborg, og igen måtte de uddele en sur Smiley. Det er den 4. sure Smiley på en enkelt år.

Fødevarestyrelsen gav Indisk Dinemore Restaurant en sur Smiley den 30. juni 2022, den 26. august 2022, den 2. december 2022 og den 2. februar 2023. Indisk Dinemore Restaurant i Kordilgade i Kalundborg har dog bragt flere ting i orden i forbindelse med Fødevarestyrelsens tidligere besøg og deraf sure Smileys, men det er endnu ikke lykkes dem at få alt bragt i orden således, at man kan give dem en glad Smiley.

Den 4. sure Smiley og politianmeldelse

Fødestyrelsens seneste besøg den 2. februar i år gav endnu engang en kontrolrapport med en sur Smiley til restauranten – den fjerde i træk og endnu en politianmeldelse.

Restauranten har fået styr på rengøringen, som netop blev påpeget ved Fødevarestyrelsens tidligere besøg ligesom, at de har fået sat nye døre op således, at der kan lukkes ordentligt ind til toilettet. Ydermere er der kommet et forrum mellem toilet og køkken. Endelig har restauranten også hængt den seneste Smiley-rapport op i vinduet, så kunderne kan se Fødevarestyrelsen kritik.

Egenkontrol ikke i orden

Men virksomhedens egenkontrol er endnu ikke bragt i orden. Det giver endnu en politianmeldelse, fordi restauranten ikke har dokumenteret varemodtagelse, opvarmning og nedkøling af madvarerne, som de skal en gang om ugen. Endelig er Dinemore politianmeldt, fordi de ikke har udfyldt risikoanalysen om behandling af deres fødevarer korrekt.

Den tilsynsførende fra Fødevarestyrelsens bemærkninger lød bl.a. efter besøget den 2. februar 2023: Hygiejne: Håndtering af fødevarer: Fulgt op på politianmeldelse fra forrige kontrolbesøg. Forholdet er bragt i orden. Følgende er kontrolleret uden anmærkninger: Virksomhedens har nu opsat døre, der kan lukkes således, at der skabes et forrum til toilet imellem de to køkkener. Hygiejne: Rengøring: Fulgt op på politianmeldelse fra forrige kontrolbesøg. Forholdet er bragt i orden. Følgende er kontrolleret uden anmærkninger: Rengøring af køkkener og mellemgang, herunder tilvirkningsborde, overflader på køleinventar, emfang, stegeområde, hylder og lister i køleskabe, område med opvask, riskkoger samt gulve, vægge og lofter i begge køkkener og mellemgang. Virksomhedens egenkontrol: Fulgt op på politianmeldelse fra forrige kontrolbesøg. Forholdet er ikke bragt i orden. Politianmeldelse fremsendes. Risikoanalysen er ikke dækkende for virksomhedens aktiviteter. Virksomheden mangler en tilstrækkelig beskrivelse for aktivteterne opbevaring, opvarmning og nedkøling, herunder beskrivelse af risikoen, samt den styrende proces for at opnå sikre fødevarer.”

Se de seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen, klik her

Del