Billeder: Rekordmange til Hornfiskefestival
Interessen for at være med til årets hornfiskefestival har været stor, og allerede kl. 11 blev sidste års deltagerrekord slået. 151 børn og voksne havde på det tidspunkt tilmeldt sig konkurrencen.

Af Jens Nielsen
Fishing Zealand afholdt lørdag, i samarbejde med Kalundborg Kommune, Høng- Gørlev og Kalundborg Sportsfiskerforening, Hornfiskefestival i Kalundborg Havnepark. Kampen om at fange den tungeste hornfisk og vinde fine præmier havde trukket mange rekordmange børn og voksne til.
Mange børn og voksne var mødt op i havneparken lørdag formiddag for at deltage i årets Hornfiskefestival.
Snøren blev igen og igen kastet ud, og der gik ikke lang tid før de første blanke hornfisk bed på krogen.
En af dem som var heldig var 10-årige Mathias fra Jyderup som fangede en stor flot hornfisk, og den blanke ven måtte lige have et kys inden den blev lagt ned i spanden.
Horn-dogs
Som noget nyt i år var Masterchef-vinder Rasmus Fisker med til Hornfiskefestivallen. Han er selv er ivrig lystfisker og UV-jæger og i havneparken tryllede han hornfisken om til lækre horn-dogs. Hornfisken blev serveret i lunt briochebrød med sylt, mayo og mikrogrønt, og det var populært blandt de fremmødte.
Interessen for at være med til årets hornfiskefestival har været stor, og allerede kl. 11 blev sidste års deltagerrekord slået. 151 børn og voksne havde på det tidspunkt tilmeldt sig konkurrencen.