Rekordhøjt niveau af pesticidrester i drikkevand

Fra september 2017 til september 2022 er fundet rester af pesticider i 29 procent af de i alt 115 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt.

Rekordhøjt niveau af pesticidrester i drikkevand

Af Jens Nielsen

I de seneste fem år er der fundet pesticidrester i 29 procent af de undersøgte drikkevandsboringer i Kalundborg Kommune. På landsplan ligger fundene nu på et rekordhøjt niveau. Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening.

Rent drikkevand direkte fra undergrunden er en unik ressource, som danskerne har nydt godt af i generationer. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og i de senere år er der fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i stort set alle kommuner.

Det har man også i Kalundborg Kommune, hvor der fra september 2017 til september 2022 er fundet rester af pesticider i 29 procent af de i alt 115 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt. I ni af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand endda overskredet.

Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et helt nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Her er der fundet pesticider i vandet

Nedenstående oversigt viser de vandværker, hvor der inden for de seneste fem år er gjort fund af pesticidrester. Prøverne er udtaget i perioden 15. september 2017 til 15. september 2022, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.

Det første tal efter vandværkets navn viser, i hvor mange boringer der er fundet pesticidrester. Det næste tal efter skråstregen viser, hvor mange boringer der er i alt på vandværket.

Tallet i parentes angiver den største koncentration af pesticidrester fra en boring på vandværket opgjort i microgram per liter. Grænseværdien for pesticid i drikkevand er 0,1 µg/l (microgram per liter, red.).

  • Brandsbjerg Vandværk: 6/7 (0,22 µg/l)
  • Buerup-Løgtved vandværk: 1/4 (0,038 µg/l)
  • Drøsselbjerg Strands Vandværk: 1/2 (0,019 µg/l)
  • Gørlev Vandforsyning (afd. St. Fuglede): 2/2 (0,015 µg/l)
  • Havnsø Vandværk: 2/4 (0,3 µg/l)
  • Hellesklint Vandværk: 1/1 (0,12 µg/l)
  • Hjorthøj Vandværk: 7/7 (0,15 µg/l)
  • Hjorthøj Vandværk, afd. Trøjeløkkevej 4A: 3/3 (0,18 µg/l)
  • Kalundborg Vandforsyning A/S, Deigvad Syd: 1/3 (0,014 µg/l)
  • Kalundborg Vandforsyning A/S, Svebølle Vandværk: 2/4 (0,088 µg/l)
  • Kalundborg Vandforsyning. Deigvad-nord: 2/5 (0,05 µg/l)
  • Kærby vandværk: 1/2 (0,064 µg/l)
  • Løve - Knudstrup Vandværk: 2/3 (0,33 µg/l)
  • Solbjerg vandværk: 1/2 (0,034 µg/l)
  • Ugerløse vandværk: 1/2 (0,032 µg/l)

Rekordhøjt niveau på landsplan

På landsplan bliver der oftere og oftere fundet pesticidrester i de aktive drikkevandsboringer, og i det seneste par år er det endda blevet fundet i over halvdelen af de undersøgte boringer. Nu viser den nye opgørelse også, at 2022 ser ud til at fortsætte den kedelige tendens.

I årets første 8½ måned er der indberettet 1431 analyser fra aktive drikkevandsboringer rundtom i hele landet. I alt er der fundet pesticidrester i 55,3 procent af dem, og i 13,5 procent er det tilmed over grænseværdien.

De nye tal vækker bekymring i Danmarks Naturfredningsforening.

”Det er alarmerende læsning, og tallene viser med al tydelighed, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes. Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, bliver vi nødt til at beskytte de områder, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet, mod pesticider og andre miljøskadelige stoffer. Det håber vi, at den kommende regering og det nye folketing vil være med til ved at oprette grundvandsparker på de arealer, hvor drikkevandet dannes,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. 

Del