Refleksioner over TV 2 dokumentaren “Smertens børn”

Læserbrev: Refleksioner over TV 2 dokumentaren “Smertens børn”

I marts 2017 var der et stormøde om inklusionen i Kalundborg kommune i Vinde Helsinge Forsamlingshus. 4 modige forældre fortalte nogle meget voldsomme personlige historier, om deres børns diagnoser og om familiernes dårlige erfaringer med kontakten og samarbejdet med Kalundborg Kommune.

Kort efter min opstart i kommunalbestyrelsen i 2018, havde jeg i januar et møde med nogle forældre, som også fortalte deres historier. De fortalte bl.a. om et råd af forældre kaldet “forældrepanelet”, som skulle komme med inputs om problemerne, som var blevet nedlagt. Og de fortalte om, at der stadig var massive problemer på skolerne, med børn der var meget svære at rumme i almenområdet.

I mine snart 4 år i kommunalbestyrelsen og i Børn- og Familieudvalget, har jeg fået mange henvendelser fra forældre, som jeg har taget op i udvalget, som eksempler på, at inklusionsstrategien stadig ikke virker - og den politiske opposition har også påpeget problemerne til seminarer og kommunalbestyrelsens møder.

Jeg har også haft snakke med forældre og ansatte fra skolerne der har oplyst om at der er problemer. Flere har bekræftet, at der i hvert fald er 100 børn i Kalundborg kommunes folkeskoler, der ikke kan rummes i almenområdet, både af hensyn til barnet selv og af hensyn til klassekammeraterne og den enlige lærer, der står med ansvaret.

Jeg og oppositionen har virkeligt italesat det mange gange, men der er ikke sket noget i budgetforhandlingerne og i Børn- og Familieudvalget.

I budget 2020 valgte man fra flertallets side, at spare 5 mio kr. på inklusionsområdet, da man i den vedtagne budgetaftale mente, at pengene ikke blev brugt, trods massive protester i høringssvarene fra skolerne. Der stod vi i oppositionen udenfor. Generelt har der i alle høringsfaser i forbindelse med budgetforhandlingerne, været ganske mange høringssvar der har påpeget folkeskolernes problemer.

Jeg står nu tilbage med en følelse af, at jeg ikke har gjort nok.

Hvem skal gøre opmærksom på “den brændende platform”, når det nu ikke hjælper at jeg og andre i oppositionen gør det? Hvor skal den kritiske røst komme fra, hvor skal de faglige inputs komme fra, så de bliver taget alvorligt - og ikke bliver slået hen, som nogle få brokhoveder blandt tilfredse forældre?

Jeg tror vi skal blive bedre til at lytte efter som politikere. Bede vores medarbejdere om at være konstruktivt kritiske - og at skabe en kultur, hvor det er en pligt at gøre opmærksom på det, hvis fagligheden er ved at blive sat over styr af den ene eller anden årsag.

I den sammenhæng, så synes jeg det er vigtigt at pointere, at vi politikere jo ikke er fagpersoner - og dermed er afhængige af, at fagpersonerne byder ind, så vi får det at høre og kan handle på det.

Så fremadrettet SKAL vi gå i dialog!

Med lærerne, pædagogerne, skolelederne, forældrene og børnene!

Og på den baggrund skal vi BREDT i hele kommunalbestyrelsen finde løsninger og midler til at gøre det her bedre! Det skylder vi HELE Kalundborg kommune!

Thomas Malthesen Hiorth,

kommunalbestyrelsesmedlem, SF Kalundborg

Azaleavej 22

4470 Svebølle