Redningsøvelse med helikopter over Kalundborg Fjord vakte opsigt

Flere kalundborgensere kiggede undrende mod himlen både tirsdag og onsdag, da en militærhelikopter flere gange fløj lavt hen over fjorden.

Redningsøvelse med helikopter over Kalundborg Fjord vakte opsigt
Der var tale om en planlagt redningsøvelse på Kalundborg Fjord både tirsdag og onsdag. Foto: Thomas Gosch.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Flere kalundborgensere kiggede undrende mod himlen både tirsdag og onsdag, da en militærhelikopter flere gange fløj lavt hen over fjorden. Forklaringen var dog ganske fredelig – der var tale om en planlagt redningsøvelse.

Øvelsen fandt sted om bord på Samsøfærgen E/F Nerthus, den nye el-drevne færge, som blev sat i drift på ruten Kalundborg–Ballen i juni 2025.

Under øvelsen deltog både helikopter og en båd ligeledes fra militæret, som samarbejdede om at gennemføre en redningsaktion, hvor en person skulle hentes op fra vandet. Formålet med øvelsen var at teste beredskabet og sikre, at mandskabet er klar til at håndtere nødsituationer til søs.

Lægehelikopter på Klostertorvet

Ydermere var lægehelikopteren også i Kalundborg, og landede på Klostertorvet i midtbyen, hvilket den normalt ikke gør. Der var derfor flere grunde til undren over de mange helikoptere i byen på sådan en almindelig onsdag.

Fakta om ny el-færge

Den nye el-færge, Nerthus er oprindeligt er bygget til Alslinjen, men blev i første omgang indsat på Samsølinjens rute mellem Kalundborg og Ballen. Det skyldes et stort behov for en større færge på Samsø. Derfor er det Samsølinjen, der betjener ruten fra Kalundborg, selvom færgen er en el-færge, der er bygget af Alslinjen. 

Del