Rasmus Nøhr Trio med bløde ballader

Han har vundet flere priser for sin musik gennem årene, og nu kommer han en tur til Kalundborg.

Rasmus Nøhr Trio med bløde ballader
Lørdag den 2. november kommer Rasmus Nøhr til Løve Forsamlingshus.

gitte@tv-kalundborg.dk

I mere end et årti har Rasmus Nøhr slået sit navn fast i danskernes bevidsthed med bløde ballader og sange om livets op- og nedture. Lørdag den 2. november kommer han til Løve Forsamlingshus og synger og spiller.

Hans tekster har for længst brændt sig ind i hjerterne hos både lyttere og anmeldere. Han har vundet flere priser for sin musik gennem årene. Rasmus Nøhr har udgivet seks albums og flere opsamlings-albums med sange som: Det Glade Pizzabud, Retursekund, Lige Nu & Lige Her, Regnvejr og Sød Musik. Dette er blot et udpluk af de mange sange, som han har fået danskerne til at synge med på, når han har spillet og sunget på et hav af musikscener, festivaler og i koncerthuse.

Rasmus Nøhr har også deltaget i adskillige Tv-shows, bl.a. Toppen af Poppen og Vild med dans, og han er et kendt ansigt med sin karakteristiske stemme og udstråling.  

Koncerten foregår i Løve Forsamlingshus lørdag den 2. november kl.17:30-20 (dørene åbner kl. 17). Tilmeldingen sker via www.place2book.com/da/sw2/sales/hrpuj4l453  Tilmeldingsfristen er onsdag den 23. oktober. 

 Arrangementet sker i samarbejde med Løve Forsamlingshus og projektet Liv i Forsamlingshusene. Læs evt. mere om forsamlingshuset på forsamlingshuset hjemmeside loeve-forsamlingshus.dk/  

Læs også mere om projektet Liv i Forsamlingshusene på kalundborglif.dk   

Del