Rallyprøve afviklet mellem betonrør og fabriksbygninger
Ikke overraskende blev det Glad Sport fra Kalundborg der dominerede løbet hvor Kenneth Madsen og Mette Felthaus / Citroën C3 Rally2, vandt suverænt
Af Jens Nielsen
Lørdag afviklede KOMO, Kalundborg og Omegns Motorklub 3. afd. af Yokohama Øst turneringen hos Gammelrand Beton A/S ved Svebølle. Der var stor ros til arrangørerne for en spændende hastighedsprøve.
Gammelrand Beton A/S havde stillet deres område til rådighed for KOMO, som lørdag afviklede 3. afd. af Yokohama Øst turneringen.
Hastighedsprøven blev kørt fire gange af de 55 tilmeldte deltagere. En hastighedsprøve som blev afviklet mellem store betonrør, belægnings sten, fundaments blokke og fabriksbygninger, en krævende 2,5 kilometer lang rundbane som havde alt det en spændende hastighedsprøve skal have og der har også kun været stor ros til den lokale motorklub for afviklingen.
Ikke overraskende blev det Glad Sport fra Kalundborg der dominerede løbet hvor Kenneth Madsen og Mette Felthaus / Citroën C3 Rally2, vandt suverænt foran teamkammeraten Jacob Leutenberger Madsen og Cecilie Leutenberger Madsen / Peugeot 208 Rally4.
KOMO havde selv 9 hold som gennemførte og lokale hold besatte de tre første pladser.
Nr. 3 totalt, Anders / Linda Lysen, Suzuki Swift R+ Evo
Nr. 5 totalt blev Claus og Sabine Lanther, i Peugeot 206 RC
Nr. 14 totalt, Rasmus / Emil Nielsen, Mitsubishi Evo6
Nr. 18 totalt, Michael Lund / Arly Larsen i Audi Quattro
Nr. 29 totalt, Jesper Koldsø / Tommy Pedersen i Vauxhall Astra Kit Car
Nr. 33 totalt, Mike / Monika Olivius i Peugeot 206 RC
Nr. 43 totalt, Mogens / Fie Gørtz i Audi 50S