Punkt1 i Kalundborg leverer pallevis af varer til hele Europa

På de mange paller pakkes der både fladskærms TV, mikroovne, strygejern, kaffemaskiner, brødristere og støvsugere. Alene på denne ordre som sendes afsted mandag er der 80 fladskærms TV.

Punkt1 i Kalundborg leverer pallevis af varer til hele Europa
Flere medarbejdere er godt i gang med at pakke pallevis af varer på Punkt1 fjernlager i Kalundborg. På pakkesedlerne på de mange paller står der både Wien, Barcelona, Madrid, Luxemburg og Lissabon. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Punkt1 i Kalundborg leverer ikke kun hvidevarer og radio-TV til kunder i lokalområdet. Hver måned leveres pallevis af varer til store dele af Europa til en stor international virksomhed.

Flere medarbejdere er godt i gang med at pakke pallevis af varer på Punkt1 fjernlager i Kalundborg. På pakkesedlerne på de mange paller står der både Wien, Barcelona, Madrid, Luxemburg og Lissabon.

På de mange paller pakkes der både fladskærm TV, mikroovne, strygejern, kaffemaskiner, brødristere og støvsugere. Alene på denne ordre som sendes afsted mandag er der 80 fladskærms TV.

”Nu leverer vi varer worldwide,” griner Steen Jensen fra Punkt1 i Kalundborg og fortsætter,

”Det er varer til en stor international virksomhed som har udlejningsejendomme i hele Europa, en kunde som fulgte med da vi købte en af vores Punkt1 forretninger i København og så har det bare udviklet sig siden sådan, at vi nu hver måned sender varer afsted for op mod 500.000 kr. incl. moms.”

Del