Pung stjålet under cafébesøg
Kvinden havde fået stjålet sin pung, mens hun havde spist på en café i Vænget.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Onsdag eftermiddag på politistationen i Kalundborg indleverede en borger en pung, som var blevet fundet på gaden over for stationen.
Lokalbetjenten ringede til den 67-årig kvinde fra Kalundborg, som var ejer af pungen, og hun kom til politistationen for at hente den.
Kvinden havde fået stjålet sin pung, mens hun havde spist på en café i Vænget, men hverken hun eller andre havde umiddelbart set noget mistænkeligt. Pungen havde indeholdt diverse kort og 1.000 kr. i kontanter, men ved indleveringen manglede penge og et dankort. Der var forsøgt hævet fra kortet, men pinkoden var ikke rigtig, så det lykkedes ikke. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi I deres døgnrapport.