Prisoverrækkelse på Solskinspladsen

Prisoverrækkelsen foregik ligeledes på Solskinspladsen i 2019. Arkivfoto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag eftermiddag er der, i forbindelse med BEVÆG festivalen, prisoverrækkelse på Solskinspladsen i Kalundborg, hvor bl.a. årets leder, årets udøver og årets ildsjæl bliver hyldet.

Folkeoplysningsudvalget afholder lørdag eftermiddag den årlige prisoverrækkelse på Solskinspladsen i Kalundborg, som afslutning på festivalen BEVÆG. Folkeoplysnings-udvalget hædrer nogle af de foreningsaktive, der i 2019 og 2020 har opnået flotte resultater og/eller har ydet en særlig indsats.

Alle priserne uddeles for præstationer opnået i 2019 og 2020. Navnene på prismodtagerne er naturligvis hemmelig indtil lørdag middag, hvor det afsløres på Solskinspladsen omkring kl.12

I 2019 blev Kenneth Holst fra Svebølle Karate Klub kåret til Årets Leder. Årets udøver blev Pernille Olsen fra Kalundborg Bueskytteforening, og prisen som årets ildsjæl blev givet til Jens Ilkjær fra TGU Ungdomsafdeling. Der var ingen prisoverrækkelse i 2020 grundet COVID-19.

Del