Postbudet kom på kamel

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Det motiv blev brugt på et frimærke i 1898 i Sudan. Det er Finn Bjerregaards yndlingsfrimærke i hans omfattende samling, og han har fået tatoveret det på underarmen.

- Finn, show me your tattoo!

Sådan lyder opfordringen ofte, når Finn Bjerregård, tidligere kulturchef I den daværende Gørlev Kommune, er til møde i foreningen The Sudan Study Group, Derby, England.

Og så ruller han endnu engang ærmet op og vise sin tatovering. Den forestiller det frimærke, der har fascineret ham så meget, at han ønsker at have det på sig, hele tiden.

Det forestiller et postbud ridende på en kamel, stedet er Sudan, årstallet 1898, og der knytter sig en lang og spændende historie til dette frimærke. Den fortæller Finn Bjerregaard gerne.

Hans interesse for frimærker tog fart, da hans kone døde, og han blev alene. En god ven gav ham det råd, at melde sig ind i en frimærkeklub, så han kunne komme ud blandt andre mennesker. Finn fulgte rådet. Valget faldt på en frimærkeklub på Frederiksberg. Der kendte ingen hans fortid, og han slap for at lægge øre til alle de velmenende og trøstende bemærkninger. Der kunne han være sig selv og vænne sig til at sige jeg og ikke længere vi.

Et af medlemmerne viste et sæt frimærker fra Sudan med det kamelridende postbud. Finn Bjerregaard syntes om både motivet og farverne, og da han hørte, at det motiv havde været brugt i 50 år, fra 1898 til 1948, tænkte han, at det måtte være overkommeligt at samle på netop det frimærke – men det greb selvfølgelig om sig, så han samlede også på stempler fra de hundredvis af små postkontorer i Sudan samt postkort og breve med frimærkerne på.

I dag har Finn Bjerregaard en samling på omkring 1400 mærker, stemplede og ustemplede, med det samme motiv.

Et ganske særligt brev

Perlen i hans samling er et anbefalet brev, der i 1913 blev sendt af en tysk handelsmand til en frøken Hedvig Fellmer. Frimærket er stemplet om bord på en færge, der sejlede fra Gambela i Ethiopien til Sudans hovedstad Khartoum. På stemplet ses bogstaverne TPO, Travelling Postoffice, og selv om brevet var temmelig dyrt, har Finn ikke fortrudt købet. Han fik at vide af formanden for The Sudan Study Group Richard Stock, at det brev er uhyre sjældent. Så sjældent er det, at det kom på forsiden af foreningens blad plus historien om, at det var sejlet fra Gambela til Khartoum.

Finn Bjerregaard har en teori om, at den tyske handelsmand selv var en passioneret frimærkesamler og simpelthen sendte en masse breve til frøken Hedvig for at få frimærkerne, når han kom hjem.

Efter at Finn Bjerregaard begyndte at samle på frimærkerne med The Camel Postman som motiv, er han blevet meget optaget af Østafrikas historie i slutningen af 1800-tallet og alle stridighederne der hærgede området også i den periode.

- Det fascinerende ved frimærker er, at man bliver klogere af at beskæftige sig med dem, hvis man gider, siger han.

Han har aldrig siddet og talt takker eller kigget efter trykfejl. Det, der interesserer ham, er motivet på frimærkerne, og især hvis der er en historie bag. For ham handler det om historiefortælling set gennem frimærkerne.

Frimærket med det kamelridende postbud fra Sudan har åbnet så mange historier for ham, og han har mødt spændende mennesker takket være interessen for netop det frimærke.

 Frimærke for det nye Sudan

Og så må det være på tide, at fortælle historien om frimærket med det kamelridende postbud.

Det blev til under den egyptisk-engelske tilbageerobring af Sudan i 1898, og den engelske general Kitchener, der var tæt på sejren, syntes, at Sudan burde have sit eget frimærke med et motiv, der signalerede Sudan, ikke noget med England eller dronning Victoria der.

I første omgang henvendte generalen sig til en kunstner i det egyptiske postvæsen og bad ham om at tegne et frimærke til det nye Sudan. Forslaget blev forkastet, for kunstneren tegnede et tempel, der lå i Egypten, og så ville han i øvrigt have 25 guineas for sit arbejde, og det ville Kitchener ikke betale.

Generalen hørte så om kaptajn Stanton, der var kartograf og tegnede kort, så hæren kunne finde vej, når den skulle ud og slås. Stanton tegnede nogle fine vignetter på kortene, for eksempel flokke af kameler eller heste. Han måtte være den rette til at tegne frimærket, mente Kitchener. Han tog ud i lejren, mødte Stanton og bad ham om at tegne frimærket. Men hvad skulle motivet være? En dag fik Stanton idéen. Lejren lå ved en flod, og normalt blev posten sejlet ned ad floden. En morgenstund så han imidlertid, at der kom en bereden kamelpostmand med postsække hængende på kamelen.

Det blev dog ikke postbudet selv, der blev tegnet. I stedet fik Stanton en lokal høvding, som han var gode venner med, til at iføre sig fuldt ornat og ride frem og tilbage, mens han tegnede skitser og tog billeder.

På den ene postsæk stod der Berber og på den anden Khartoum, og det var ret modigt, for de to byer var i tegnende stund endnu ikke blevet indtaget.

Khartoum blev erobret den 10. september 1898, og så kunne frimærket bruges.

Det samme motiv blev brugt helt frem til 1948.

Kamelridende postbud på underarmen

Finn Bjerregaards begejstring for det sudanske frimærke var så stor, at hans søn opfordrede ham til at få en tatovering med det som motiv. Det tænkte han lidt over, og en dag opsøgte han Everlasting Tattoo Studio på Nytorv i Kalundborg og spurgte tatovøren, som hans søn kendte, om han kunne klare en tatovering med det kamelridende postbud.

- Det ser sgu spændende ud. Det tror jeg godt, jeg kan, sagde tatovøren. Aftalen kom i hus, og to timer senere kunne Finn Bjerregaard forlade stedet med sin tatovering på underarmen.

Han fik at vide, at han var den ældste kunde - Finn fylder 80 år i næste måned - der havde fået sin første tatovering.

Finn Bjerregaard er meget glad for sin tatovering. Han synes, den er helt, som den skal være, ikke mindst fordi de to bynavne Berber og Khartoum kan ses på tatoveringen.

Fænomenet Gordon

Finn Bjerregaards frimærkeinteresse har ikke alene ført ham til konferencerne i The Sudan Study Group men også til et uforglemmeligt besøg på Gordon’s School i London sidste år og til en deltagelse i januar i år i en mindeparade for militærhelten, den britiske general Charles Gordon.

Et frimærke med en statue af Gordon ridende på en kamel blev udstedt i 1935 i 50 året for heltens død under krigshandlingerne i Khartoum. Navnet satte gang i Finns erindringer om filmen Khartoum fra 1966 netop om Gordon.

Den statue ville han forfærdelig gerne se, men den befinder sig på et militært område i London uden offentlig adgang.

En tilsvarende statue står imidlertid også på Gordon’s School uden for London. Finn Bjerregaard skrev og spurgte, om han måtte komme på besøg og se statuen. Det måtte han, og besøget fandt sted i marts sidste år. Han fik en hjertelig modtagelse, blev vist rundt, så statuen, blev fotograferet ved den, og hans guide Sue Parkin sluttede med både forbavset og beundrende at sige, at han vidste mere om Gordon, end hun gjorde.

I januar var han inviteret til en mindehøjtidelighed for Gordon med parade i London, og han deltog sammen med sin datter Trine og et 18-årigt barnebarn.

Ved den seneste konference i The Sudan Study Group bidrog han med en udstilling af Gordon-frimærker og fortalte om generalen. Han har efterhånden læst et stort antal biografier om Charles Gordon og samler utrætteligt viden om Sudan og den nordøstlige del af Afrika.

Endnu et eksempel på hvad interessen for frimærker kan føre til.