Politisk parti har valgt en lokal kandidat til sit talenthold

Helle Laursen Petersen fra Kalundborg er en af bare 9 udvalgte kandidater som er udtaget til et talenthold

Politisk parti har valgt en lokal kandidat til sit talenthold
Helle Laursen Petersen fra Kalundborg er en af bare 9 udvalgte kandidater som er udtaget til et talenthold, der trænes i politiske debatter, EU, mediehåndtering og kampagneteknik. Arkivfoto: Jens Nielsen

Folketingsvalget nærmer sig, og nu retter Det Konservative Folkeparti fokus mod vores lokalområde, som har Helle Laursen Petersen på stemmesedlen. Den lokale kandidat er udtaget til et konservativt talenthold, der tidligere har sendt profiler som Rasmus Jarlov og Mette Abildgaard mod Christiansborg. 

Ud af de 99 konservative kandidater er kun 9 af dem udtaget til talentholdet, der trænes i politiske debatter, EU, mediehåndtering og kampagneteknik blandt andet, oplyser Det Konservative Folkeparti i en pressemeddelelse.

Helle Laursen Petersen fra Kalundborg stillede op til Regionsrådet i 2021, efter hendes far fik amputeret sit ben som følge af en fejlbehandling. Hun rejste sag mod Region Sjælland, og ifølge Helle selv var det her, hun tog beslutningen om at blive politiker:

"Jeg blev rystet over, hvordan systemet er indrettet. Det er umenneskeligt, og det er uværdigt. Men jeg kunne jo ikke bare brokke mig - jeg måtte gøre noget, og så stillede jeg op til Regionsrådet. Jeg er så stolt over de næsten 1400 personlige stemmer, som gav mig blod på tanden. Nu tager jeg i hvert fald skridtet videre og stiller op til Folketinget, for mine ambitioner stopper ikke ved sundhedsområdet, selvom det altid vil have en særlig plads i mit hjerte,” fortæller Helle Laursen Petersen.

Udover sit fokus på langt bedre behandling i sundhedssystemet er Helle stærkt engageret i sundheds-IT og ser kritisk på, at Danmarks 5 regioner ikke automatisk deler data, men har forskellige IT-systemer. Et ineffektivt system, der koster milliarder af skattekroner og er til frustration for ansatte og patienter, mener den konservative kandidat, der er opstillet i Kalundborg og Odsherred kredsene.

Helle Laursen Petersen kommer med mange års erhvervserfaring og har været involveret i flere lokale foreninger. Hun er grundlægger af delebarn.dk, som hun oprettede ved siden af sit IT-firma gennem 20 år. 

Med udtagelsen til Det Konservative Folkepartis talenthold lader Helle Laursen Petersen planer for det offentlige Danmark til at komme et skridt tættere på virkelighed, står der i pressemeddelelsen.

Del