Politiet var massivt til stede i Kalundborg

Politiet var massivt til stede i Kalundborg mandag morgen, hvor en mand var fundet afgået ved døden.

Politiet var massivt til stede i Kalundborg
Midt- og Vestsjællands Politi var mødt massivt op i Kalundborg mandag morgen. Foto: Thomas Gosch.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Politiet var massivt til stede i Kalundborg mandag morgen, hvor en mand var fundet afgået ved døden.

Tidlig mandag morgen anmelder en borger, at der ligger en livløs mand ved siden af en bil på Jernbanevej. Midt- og Vestsjællands Politi kører straks dertil, men da de ankommer, er manden afgået ved døden.

Overvågning viser, at han falder om

Politiet kan se på noget overvågning, at manden kommer gående i nattøj og falder om kl. 3. 48. Men fordi, han falder om ved siden af en bil, ser forbipasserende ham ikke tidligere.

”Man kan se på overvågningen, at han bliver dårlig og falder om. Han er afgået ved døden, da han bliver fundet. Han er nu hentet og bliver kørt til ligsyn,” lyder det fra Midt- og Vestsjællands politi.

Politiet fortæller, at de på nuværende tidspunkt ingen mistanke har om, at der er foregået noget kriminelt, men de skal naturligvis have sagen kigget ordentligt igennem.

Del