Politiet måtte frihedsberøve aggressiv mand

Politiet måtte frihedsberøve aggressiv mand

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mandag formiddag ønskede personalet i medborgerhuset i Kalundborg assistance fra politiet til at håndtere en aggressiv og udadreagerende mand på stedet.

Politiet ankom kort efter, at der var blevet ringet efter dem, og de fik kontakt til en 53-årig mand fra Kalundborg, som endte med at blive frihedsberøvet for at få skabt ro på stedet.

Manden skønnedes påvirket af et eller andet, og politiet så ikke andre muligheder for at få genskabt trygheden ved medborgerhuset og i byen i øvrigt end ved at frihedsberøve i nogle timer frem til sidst på eftermiddagen, hvor han blev løsladt. Ingen havde lidt overlast ved hans utryghedsskabende adfærd, og den 53-årige blev derfor ikke sigtet for noget.

Del