Politiet efterforsker hærværk mod juletræer

Politiet er i færd med at indsamle videoovervågning fra Kordilgade i et forsøg på at identificere den eller de personer, der kan mistænkes for hærværket.

Politiet efterforsker hærværk mod juletræer
Flere juletræer blev sparket omkuld i Kordilgade. Vandalerne er fanget på videoovervågning. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Flere juletræer som var placeret ud for forretningerne i Kordilgade, blev sparket omkuld tidligere på måneden. Lokalpolitiet i Kalundborg efterforsker lige nu sagen og regner med at finde gerningsmændene.

Videoovervågning i Kordilgade i Kalundborg indgår i politiets efterforskning af hærværk mod opsatte juletræer i gaden.

Hærværket skete natten mellem lørdag den 17. og søndag den 18. december 2022, hvor flere juletræer blev sparket omkuld og ødelagt.

Politiet er i færd med at indsamle videoovervågning fra Kordilgade i et forsøg på at identificere den eller de personer, der kan mistænkes for hærværket. Såfremt nogen kan identificeres, kan en sigtelse for hærværk forventes sammen med et erstatningskrav i sagen.

-Vi efterforsker stadigvæk sagen omkring hærværk mod juletræerne i Kordilgade, vi er i gang med at indsamle lidt flere billeder fra overvågningskameraer, og så prioriterede vi sagen omkring hærværket i havneparken først, men vi regner da med at få opklaret sagen, fortæller lokalbetjent Peter Holm.

Juletræsvandaler fanget på videoovervågning

Del