Politi og hundepatrulje sat ind i eftersøgning af 15-årig pige

Politi og hundepatrulje sat ind i eftersøgning af 15-årig pige
Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politiet iværksatte en humanitær eftersøgning i Høng efter en 15-årig pige som var gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand.

Lige efter midnat mandag aften, rykkede flere af politiets patruljer, herunder en hundepatrulje, ud til Høng-området for at lede efter en 15-årig pige fra Høng.

Hun havde ifølge bekymrede pårørende forladt bopælen en time tidligere og kunne være taget hjemmefra i nedtrykt sindstilstand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En humanitær eftersøgning blev sat i gang, hvilket resulterede i, at politiet kl. ca. 01.00 fandt den savnede i et busskur ved Høng. Hun blev indledningsvist tilset af personalet fra en tilkaldt ambulance, men blev efterfølgende af politiet bragt til et hospital, hvor hun frivilligt blev indlagt til undersøgelse og fornøden behandling i anledning af sin nedtrykte sindstilstand.

Del