Plejecenter kom på besøg på cykel
Mandag fik vuggestuen besøg af de ældre, der kom kørende på cykler.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Vuggestuen Labyrinten besøger plejecenteret Nyvangsparken, der ligger på Fr. Andersensvej hver mandag, men sidste mandag var det de ældre beboere samt Cykling Uden Alder, der kom forbi vuggestuen.
Hver mandag besøger Vuggestuen Labyrinten Nyvangsparken i Kalundborg, hvor de synger og hygger med de ældre. Men mandag fik vuggestuen besøg af de ældre i stedet.
“De kom cyklende med “cykelbanden” - Cykling Uden Alder. Vi havde en super dejlig og hyggelig dag, og vores børn fik lov at få cykelture,” fortæller Annette Scharff fra vuggestuen.