Personalet tilbageholdt butikstyv

Manden havde flere gange forsøgt at forlade stedet, men var blevet stoppet og ført ud i baglokalet.

Personalet tilbageholdt butikstyv

Af Jens Nielsen

57-årig mand tilbageholdt af personalet i Kvickly efter butikstyveri.

Torsdag først på eftermiddagen anmeldte personalet fra Kvickly på Elmegade i Kalundborg, at de havde tilbageholdt en butikstyv, som ikke ønskede at samarbejde.

Manden havde flere gange forsøgt at forlade stedet, men var blevet stoppet og ført ud i baglokalet. Politiet kørte til stedet, hvor de traf den mistænkte, en 57-årig mand fra Kalundborg kommune.



Han erkendte, at han havde været inde for at købe mælk, og var blevet fristet til blandt andet at tage to parfumer, og nogle andre varer for i alt 709,75 kr. Den 57-årige havde puttet varerne ned i sin medbragte pose, hvorefter han ville forlade butikken via indgangen. Her blev han stoppet af personalet, som viste ham ud via kasseområdet.

Alarmen blev udløst ved kassen, og den 57-årige blev bedt om at følge med. Han ønskede i første omgang ikke at samarbejde, så politiet blev tilkaldt. Den 57-årige blev sigtet for butikstyveri og afleverede de stjålne varer retur. Han vil senere høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Del