PCR-testcenter flytter

PCR-testcenter flytter lokation.

PCR-testcenter flytter PCR-testcentret på Hareskovvej i Kalundborg flytter pr. 15 december til ny lokation på Slagelsevej 121 i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

PCR-testcentret på Hareskovvej i Kalundborg flytter pr. 15 december til ny lokation.

Hareskovvej har hidtil været adressen for PCR-testcenter i Kalundborg, men lokalerne skal bruges til andre formål fra den 1. januar, og derfor har regionen nu fundet andre lokaler med hjælp fra kommunen.

Det nye PCR-testcenter bliver på Slagelsevej 121, i Peer Glads lokaler, hvor der tidligere har været Peugeot bilforhandler og senest har Falck haft Kviktest center på adressen.

”Region Sjælland har lejet den forreste del af ejendommen, hvor der tidligere var biludstilling, i forhold til Falck som havde lejet selve værkstedet til testcenter," fortæller Peer Glad som er indehaver af Slagelsevej 121

Region Sjælland bekræfter, at de flytter til Slagelsevej 121.

”Nuværende testcenter lukker den 14. december, og åbner den 15. december  på Slagelsevej 121,” oplyser Region Sjælland.

Åbent alle ugens dage

Direktør i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen fortæller, at man har presset på for at få øget testkapacitet i Kalundborg Kommune – også i form af PCR test. Men hvorvidt åbningstiderne udvides til alle ugens dage, vides endnu ikke.

”Vi har kontaktet Region Sjælland omkring øget testkapacitet i Kalundborg Kommune, og vi håber, at det bliver muligt, at PCR teste alle ugens dage,” fortæller Søren Ole Sørensen.

Tidsbestilling er nødvendig via Region Sjællands hjemmeside. Der er ydermere gode parkeringsmuligheder, og bussen kører næsten til døren.

Del