Oplev julens lækkerier

Det bliver en oplevelse, du ikke bør gå glip af, med alt fra luksus caviar og hjemmelavede småkager til sprøde vine og fantastisk ost – alt sammen til julens festlige anledninger.

Oplev julens lækkerier
De to Meny købmænd, Michael Rasmusssen og Peter Egebæk sammen med selveste julemanden. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Nu på fredag d. 15. november inviterer Meny Kalundborg til en stor julesmagning, hvor butikken fyldes med smagsprøver og julestemning.

Julen nærmer sig med hastige skridt og inden længe er det tid til at tænke over hvad der skal på bordet hen over julen. Meny Kalundborg har selvfølgelig et godt på hvad det kunne være og inviterer derfor indenfor nu på fredag d. 15. november i tidsrummet mellem kl. 12 til 18 hvor der bydes på lækkerier fra alle afdelinger.

Smagsrejsen rundt i supermarkedet begynder i bageriet Rug hvor der kan smages på bagerens hjemmelavede småkager.

I fiskeafdelingen er der indgået et nyt samarbejde med Antonius, leverandør af luksus caviar, som på fredag præsenterer den eksklusive 6-stjernede Siberisk Stør Baerii. Smag den sammen med et glas bobler fra Champagnehuset Cuperly.

Hos slagteren kan smages den populære sous vide and – mør og saftig, klar til at bestilles hjem til juleaften. Få samtidig en forsmag på årets nytårsmenu, hvor en mør oksemørbrad sous vide er hovedingrediensen.

Ingen jul uden et godt glas vin. Smag på et stort udvalg af vine og portvine, nøje udvalgt fra Meny Kalundborgs vinavis og julemagasin.

Julens osteudvalg står klar til smagning i Osteriget. Blandt perlerne finder du Arla Unikas Gammel Knas og den særlige Kalundborg-ost, lagret i 2 år og elsket for sin kraftige smag. Du kan også prøve Thise Juleost, lagret i Hjerm Kalkgrube, hvor den får en rund og fyldig smag med noter af brunet smør.

Få en sød afslutning i grøntafdelingen, hvor du kan smage Margits egne, hjemmelavede romkugler med dadler og få opskriften med hjem. Den perfekte lille godbid til julens hyggestunder.

I forbindelse med den store jule-smagedag er der også mulighed for at blive præsenteret for den nye JA-TAK-skærm, hvor kunderne altid kan finde spændende tilbud.

Del