Ønsker sig en ny løve – den gamle er 80 år og gået på pension

Synscenter Refsnæs har været i kontakt med Københavns Zoologiske Have og Løveparken i Givskud, men det har endnu ikke givet ’pote’ i forhold til at skaffe en ny udstoppet løve.

Ønsker sig en ny løve – den gamle er 80 år og gået på pension
Dorthe Mechernsée, områdeleder på Synscenter Refsnæs, med den store udstoppede løve som nu er gået på pension. Dorthe Mechernsée at der et sted i landet findes en yngre udstoppet løve som Synscenter Refsnæs kan købe. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Efter mindst 80 års tro tjeneste er løven på Synscenter Refsnæs gået på en velfortjent pension. Nu søges der efter en ny løve og Synscenter Refsnæs håber på en julegave af den udstoppede slags i hvert fald.

Synscenter Refsnæs fik midt i 1940’erne en udstoppet hanløve af Blindeinstituttet i København. Løven er mindst 80 år gammel og er nu så slidt i både hoved og på ryggen, at den er gået på pension, men løven har gennem mange år været utrolig populær blandt både børn og personale og derfor søger Synscenter Refsnæs efter en ny udstoppet afløser.

”Han blev brugt til at børn og unge med synsnedsættelse eller blindhed som et pædagogisk værktøj så de kunne føle en løve i størrelse og form i lighed med de andre udstoppede dyr vi har på stedet, og har gennem årene været meget populær både blandt børn og voksne, der bliver faktisk stadigvæk spurgt efter løven når forældre og børn kommer her,” fortæller Dorthe Mechernsée, områdeleder på Synscenter Refsnæs, og fortsætter, ”Førhen boede der flere børn på Synscenter Refsnæs end i dag, hvor vi også understøtter børn, unge og deres familier/lærere/pædagoger ude i landet, men dengang fik børnene på deres fødselsdag lov til at sidde på løven og blev kørt en tur i samlingssalen – der er hjul under løven. Løven blev også brugt, når der var kurser for børn fra hele landet – her blev den brugt som målestok for hvor meget børnene var vokset siden sidst, børnene var på kursus.”

Den store udstoppede hanløve har også været med i en juleafslutning, hvor børnene var med i et skuespil sammen med løven.

Vi håber lidt på, at der står en udstoppet løve et sted i landet som måske kan købes. Vi har fået tilbudt en udstoppet hunløve men vi synes det skal være en hanløve med en stor manke,” fortæller Dorthe Mechernsée.

Synscenter Refsnæs har været i kontakt med Københavns Zoologiske Have og Løveparken i Givskud, men det har endnu ikke givet ’pote’ i forhold til at skaffe en ny udstoppet løve.

Del