Omfattende hærværk mod skole og børnehave

Det var et meget trist syn, der mødte medarbejderne da de mødte fredag morgen.

Omfattende hærværk mod skole og børnehave
Store mængder maling er hældt ud over flere minibusser og facaden på Svallerup Skole. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Natten mellem torsdag og fredag har ukendte gerningsmænd begået omfattende hærværk på Svallerup Skole og børnehaven Mælkebøtten. Store mængder maling er kastet mod biler og bygning.

Det var et meget trist syn, der mødte medarbejderne på Svallerup Skole og børnehaven Mælkebøtten da de mødte fredag morgen.

Ukendte gerningsmænd har torsdag aften eller natten til fredag begået et meningsløst og vanvittigt hærværk mod bygningen og flere af skolens minibusser.

Store mængder af hvid maling er hældt ud over tre minibusser samt mod bygningens facade.

Der er formentligt tale om en planlagt handling, og ikke bare drengestreger, idet mængden af maling er så stor, at det er mere end unge kan have på en knallert, det må formodes, at gerningsmændene er kommet kørende til Svallerup Skole i en bil.

Eventuelle oplysninger i sagen til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114

Del