Nyt udtryk på TV-Kalundborg

Nyt udtryk på TV-Kalundborg

Af Jens Nielsen

Hos TV-Kalundborg har vi opdateret vores hjemmeside så den fremstår mere moderne og samtidig har siden fået et væsentligt løft når man tilgår hjemmesiden fra en mobiltelefon.

Siden starten af 2013 har nyhedssiden TV-Kalundborg.dk, med enkelte tilretninger, haft det samme udtryk, men nu har hele siden fået et nyt moderne look som er mere i tråd med nutidens design for hjemmesider.

Vi er godt klar over at nogen nok vil synes at det gamle udtryk var bedre, men alt nyt kræver tilvænning og hele systemet bag, det såkaldte CMS-system, var ikke længere tidssvarende, derfor var det tid, både til et nyt design og et nyt CMS-system.

Med det nye design er der blevet mere luft mellem de enkelte elementer, billederne er blevet større og billedgallerierne præsenterer sig væsentligt bedre, og annoncerne, som gør det muligt for alle at se TV-Kalundborg.dk helt gratis, har fået bedre placeringer og mere opmærksomhed.

Og vigtigst, så er siden blevet meget bedre at se på for dem som tilgår TV-Kalundborg.dk fra deres mobiltelefon, og der er altså godt 70% af vores besøg.

Der vil komme enkelte små tilretninger i den nærmeste fremtid, ikke noget vores mange læsere vil lægge mærke til, så vi håber alle bliver glade for opdateringen.

Del