Nyt Sygehusvaskeri i Nordvestsjælland

Nyt Sygehusvaskeri i Nordvestsjælland

Læserbrev: Nyt Sygehusvaskeri i Nordvestsjælland

Den 1. januar 2022 starter det nyvalgte Regionsråd, og her vil en af de første opgaver bliver placering af Regionens nye Sygehusvaskeri i Nordvestsjælland.

For mig at se er den bedste placering i Svebølle. Et byggeri i Svebølle vil give lavest muligt klima-aftryk, passer fint ind i bæredygtighed, Co2-udledning, klima, miljø, infrastruktur mm. Derudover vil Kalundborg Symbiosen kunne bidrage med yderligere grønne løsninger.

Sygehusvaskeriet placering skal vurderes ud fra følgende kriterier.

  1. Pris:
    Kalundborg kommune har billige erhvervegrunde til salg. I gang med byggemodning.
  2. Størrelse grund:
    Minimumskrav til grunden er mellem til 15.000 – 25.000 kvadratmeter.
  3. Gennemført lokalplanlægning:
    Gældende lokalplan for grunden skal kunne indeholde et sygehusvaskeri, altså være udlagt til erhverv.
  4. Forsyning:
    Fjernvarmen nærmeste nabo til vaskeriet med 100 pct. grøn forsyning. Her kommer symbiosen ind, varmt vand fra vaskeriet skal retur til Fjernvarmeværket ikke i kloarken.
  5. Placering tæt på motorvej:
    Kalundborg motorvejsprojektets 3. etape af rute 23 starter op i 2022.
  6. Tilgængelighed for medarbejder, der benytter kollektiv trafik:
    Der er både tog- og busstation i Svebølle, ca. 750 meter fra det nye vaskeri.

Mit indlæg er ikke sognerådspolitik, men omtanke og sund fornuft i forhold til grøn omstilling. Derudover en særdeles god geografisk placering med hensyntagen til nem levering til både Holbæk, Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved og Kalundborg.
Altså et godt valg, ud fra saglighed, fornuft og mest for pengene.

Stem personligt den 16. november 2021 til Regionsrådsvalget. Stem på Ole Geert Olsen - nr. 2 på Venstres Regionrådsvalgliste.

Ole Geert Olsen

Del