Nye muligheder: Både medicinrester og kokain kan måles i spildevandet

Det er muligt at se hvad en hel by fejler ved at analysere spildevandet. I forbindelse med coronapandemien kunne smitten fx måles op til 14 dage før den kom i udbrud.

Nye muligheder: Både medicinrester og kokain kan måles i spildevandet
Direktør for Kalundborg Forsyning, Hans Martin Friis-Møller, benyttede i sin velkomst til de 2500 deltagere til, at fortælle om hvilken rolle spildevandsselskaberne får i fremtiden og opfordrer branchen til at markere sig og komme mere op over jorden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det er muligt at se hvad en hel by fejler ved at analysere spildevandet. I forbindelse med coronapandemien kunne smitten fx måles op til 14 dage før den kom i udbrud.

Den danske spildevandsbranche har torsdag og fredag i denne uge deltaget i Spildevandsteknisk Forenings årsmøde, som Kalundborg Forsyning har været vært for i Kalundborg.

Direktør for Kalundborg Forsyning, Hans Martin Friis-Møller, benyttede i sin velkomst til de 2500 deltagere til, at fortælle om hvilken rolle spildevandsselskaberne får i fremtiden og opfordrer branchen til at markere sig og komme mere op over jorden.

”Det er en meget vigtig opgave som forsyningsselskaberne varetager for samfundet. Indenfor de sidste år har vi kunnet konstatere, at spildevandsselskaberne får flere og flere opgaver. Senest så vi den samfundsmæssige store rolle vi kunne spille under coronapandemien hvor vi simpelthen kunne måle corona i spildevandet op til 14 dage før der kom en stigning i antal smittede og hvad det var for en stamme af virus der var på vej,” fortæller, Hans Martin Friis-Møller, og fortsætter,

”På nogle af de internationale projekter vi har arbejdet på, hvor vi har undersøgt medicinrester, har vi kunne finde ud af hvad fx Kalundborg fejler, hvad fejler Århus hvad fejler man i Krakow, på alle de analyseresultater vi har fået. Er det blodtryksregulerende medicin, er det fedmemedicin, eller hvad er det byen lider af, eller er det bare kokain fra en lørdag aften, vi kan datere det hele på analyserne. Spildevandsselskaberne kan i fremtiden få en helt ny rolle og derfor skal vi ud og markere os. Det meste af det vi laver, foregår under jorden og vi bliver nødt til at få noget af det op over jorden.”

2500 til spildevandsbranchens juleaften

Del