Nybagte forældre inviteres til førstehjælpskursus
Forældrene er velkommen til at tage sin baby med. Der vil være plads til barnevogne, oplyser Mødrehjælpen Kalundborg.

Af Jens Nielsen
Den 25. februar 2025 inviterer Mødrehjælpen Kalundborg nybagte forældre til førstehjælpskursus på Kalundborg Vandrehjem.
Endnu engang inviterer Mødrehjælpen i Kalundborg nybagte forældre til et førstehjælpskursus. Det foregår den 25. februar fra kl. 10 og cirka to timer frem på Kalundborg Vandrehjem.
Forældrene er velkommen til at tage sin baby med. Der vil være plads til barnevogne, oplyser Mødrehjælpen Kalundborg.
”Det er Allan Lassen fra Red-Liv der afholder kurset og han er rigtig god til at fortælle om hvordan man undgår ulykkerne og så taler han i et sprog som alle forstår,” fortæller Inge Berg, formand for Mødrehjælpen Kalundborg, og fortsætter, ”Denne gang har vi også fået ham til at fortælle om hvordan man bruger en hjertestarter. Vi kan alle stå i en situation hvor man skal hjælpe andre.”
Kurset er for alle unge forældre, enten så er de lige blevet forældre eller også så skal de være forældre.
Der er begrænset antal pladser på kurset (60 pladser). Man kan tilmelde sig enten ved at ringe på Mødrehjælpens telefonnummer 27839984 eller henvende sig i butikken i Kordilgade 71