Ny Vesthavn: Magen til omsorg skal man lede længe efter.

Læserbrev:

Ny Vesthavn: Magen til omsorg skal man lede længe efter

Jeg har åbenbart taget meget fejl af den selvbestaltede såkaldte Åbenhedsgruppe, jeg var sikker på den store modstand imod Kalundborg Havn & Ny Vesthavn skyldtes snævre egoistiske hensyn for egen vindings skyld, i Erik Dannenbergs tilfælde en vanvittig udokumenteret påstand om at Ny Vesthavn vil være skyld i oversvømmelse af Erik Dannenbergs ejendom, i Geo Østergaards tilfælde en ændring af udsigten fra dennes ejendom.

Det viser sig nu ifølge artikel I Nordvestnyt, at det skyldes en bekymring for skatteborgernes penge, magen til omsorg skal man lede længe efter – der er ikke et øje tørt.

En ting der dog undre mig, er, hvorfor udviser de 2 herrer ikke den samme interesse for andre sager, hvor Kalundborg Kommune har stillet sikkerhed for lån, det kunne for eksempel være i fjernvarmeselskaber, forsyningsselskaber, boligselskaber med mere. Her tælles beløbene som Kommunen har stillet sikkerhed for I milliarder af kroner, hvor risikoen for skatteborgernes penge er langt større end den beskedne garanti, som er stillet over for Kalundborg Havn. Kalundborg Havns værdier overstiger jo langt det beløb som Kommunen har stillet sikkerhed for.

Og til spørgsmålet hvorfor Kalundborg Havn har indgået aftale med Chr. Hansen, kan det virkelig være så svært at forstå for Erik Dannenberg & Geo Østergaard. Det skyldes at Kalundborg Havns Bestyrelse, ledelse & medarbejdere hver dag arbejder for at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser, det er da fantastisk for os borgere i Kalundborg Kommune.

Jakob Beck

Enggårdsvej 22

4490 Jerslev.     

Del