Ny uddannelsesreform vækker bekymring

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Landdistrikternes Fællesråd anerkender aftalen om etablering af en ny EPX-uddannelse, hvis den bliver tilbudt i uddannelsesmiljøer i alle byer, hvor der i dag er de uddannelsestilbud, som EPX’en erstatter. Dog advarer organisationen kraftigt imod, at karakterkravet til de gymnasiale uddannelser hæves fra 5 til 6 på STX og HHX. Hos Landdistrikternes Fællesråd mener man nemlig, at det kan få store konsekvenser for mindre gymnasier i land- og yderkommuner samt de unges muligheder.

Regeringen, SF og DF har præsenteret en ny uddannelsesreform, hvor der bl.a. lægges op til at karakterkravet til de gymnasiale uddannelser hæves fra 5 til 6, mens karakterkravet til EPX, den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, fremover kommer til at være 2. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, og rektor på Kalundborg Gymnasium & HF, Trine Fogh Lauridsen, forstår bekymringen.

“Overordnet set er det et godt udspil i forhold til, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Det lyder utroligt klogt med EPX’en, men jeg har nogle bekymringspunkter for vores område her i Kalundborg. Det kan vise sig meget uheldigt med nogle aspekter af uddannelsesreformen i særdeleshed, at EPX kræver 2 for at komme ind, og STX og HHX kræver 6 i stedet for nuværende 5 for at komme ind. Den signalværdi i de to meget forskellige adgangskrav vil få de unge mennesker til at tro, at det er meget bedre eller finere at komme ind på STX og HHX frem for EPX, og det er jo ikke det, som regeringen ønsker at sende signal om,” siger Trine Fogh Lauridsen.

De forkerte bliver også sorteret fra

Derudover påpeger Trine Fogh Lauridsen også, at ved at hæve karaktergennemsnittet fra 5 til 6, vil man lukke nogle ude, som ellers ville passe fint ind i gymnasiet.

”Vi har en del af dem, vi kalder ’late bloomers’. Det er de unge, der måske har haft det svært i folkeskolen, eller som bare modnes senere, men så blomstrer de til gengæld også, når de kommer i gymnasiet. De kommer ikke til at få en STX eller en HHX i fremtiden. Så kommer de på EPX, som har mere praksisrettet fag, men det er jo ikke adgangsgivende for fx universitetet. Så jeg har svært ved at se, at unge kan blive klar til universitetet, hvis de tager EPX med fokus på praksisfaglighed. Så skal vi i hvert fald nok overveje, hvad adgangskrav til universitet er i fremtiden,” siger Trine Fogh Lauridsen.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, deler den bekymring: “At hæve karakterkravet til de gymnasiale uddannelser STX og HHX fra 5 til 6 vil få alvorlige konsekvenser for de mindre gymnasier og ungdomsuddannelses-institutioner samt de unges muligheder, især i land- og yderkommuner, da det yderligere kan reducere elevgrundlaget til de gymnasiale uddannelser. Vi kan forstå, at aftalepartierne har haft fokus på at værne om de mindre, lukningstruede gymnasier i landdistrikterne, så vi undrer os meget over at det nye karakterkrav er kommet med, for det rammer geografisk skævt og bidrager ikke til at sikre et land i geografisk balance.”

Stor fokus på erhvervsuddannelser kan nu give skævvridning

Der har i de senere år været stor fokus på erhvervsuddannelserne, idet der har været mangel på unge, der netop tog en sådan uddannelse tidligere. Mange mente dengang, at det var finere at tage en gymnasial uddannelse og derfor valgte unge dengang erhvervsuddannelserne fra. Men det er imidlertid i høj grad lykkes for samfundet i de senere år at få de unge på erhvervsuddannelserne også, og særligt i Kalundborg har vi været meget gode til det. Men det skaber også bekymring i forhold til den nye reform.

”Der har været stor fokus på erhvervsuddannelserne og i Kalundborg har vi virkelig været gode til også at få de unge på de uddannelser, men der har desværre tilsvarende været færre på de gymnasiale uddannelser i forhold til målet på landsplan, og det vil blive endnu mere skævvredet i Kalundborg. Det er min bekymring. Landkommuner har typisk haft en tungere tradition for at sende unge på erhvervsuddannelser således også i Kalundborg, og når vi i forvejen sender en stor pct. andel på Processkolen, ud i lære og i jobs, har vi måtte kæmpe for at opretholde de unge i en gymnasial uddannelse, og den procentdel bliver lavere nu,” slutter Trine Fogh Lauridsen af med at sige.