Ny øl blev fejret

Kontoret inviterede til lancering af deres nye øl i samarbejde med Albani lørdag sidst på eftermiddagen, og den invitation var der rigtigt mange som tog imod.

Ny øl blev fejret
Kontorets egen øl blev lanceret lørdag hvor der blev delt gratis øl ud i to timer. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Værtshuset Kontoret i Kalundborg har nu sin helt egen øl. Det blev fejret lørdag aften hvor der blev budt på gratis øl i to timer. 

Kontoret inviterede til lancering af deres nye øl i samarbejde med Albani lørdag sidst på eftermiddagen, og den invitation var der rigtigt mange som tog imod.

Kontorchefen og det øvrige personale delte gratis øl ud i tidsrummet mellem kl. 17 og 19, og det fik de hjælp til af de to folketingskandidater Malene Grandjean (V) og Rasmus Horn Langhoff (S) som delte gratis øl ud sammen med politiske budskaber.

De mange gæster havde også mulighed for at bestille en grillbuffet, og den var der 181 som benyttede sig af.

Efter spisningen gik Karl Hermans Trio på scenen og satte ekstra gang i festen.

Kontorets egen øl er lavet i samarbejde med Albani, så det øl der er i flaskerne, er en Odense Pilsner.

Del