Ny medarbejder skal sætte fokus på nyt indsatsområde
"Hos BDO har vi en strategi om, at det her område det vil man, og det er et af vores indsatsområderne fremover, det skal være mere tydeligt, at det kan vi også"
Af Jens Nielsen
Revisionsvirksomheden BDO Kalundborg har ansat Lars Roslyng i en helt ny stilling som ansvarlig for Business Service and Outsourcing. Et marked som BDO satser meget på fremover.
Mange virksomhedsejere har lagt deres bogføring ud til en bogholder, men det er også en opgave som BDO Kalundborg tager sig af. Der har bare ikke været så meget fokus på netop denne service, men med ansættelse af 61-årige Lars Roslyng, som ansvarlig for BSO (Business Service and Outsourcing) i både BDO Kalundborg og BDO Roskilde, er det en opgave der skal gøres mere tydelig.
Hos BDO har vi en strategi om, at det her område det vil man, og det er et af vores indsatsområderne fremover, det skal være mere tydeligt, at det kan vi også,” fortæller Kia Witthøfft Jensen, Partner og statsautoriseret revisor hos BDO i Kalundborg.
”En ny bogføringslov har ikke gjort det nemmere, vi hører jo, at mange af de små private bogføringsfirmaer er ved at knække nakken af regler om hvidvask og GPDR-regler, det er blevet meget kompliceret,” fortæller Lars Roslyng, og fortsætter, ”Min opgave bliver at kvalitetssikre det materiale som sendes ud til kunderne og i det helt store billede, så vil BDO gerne
"Kvalitetssikre området i hele Danmark.”
BDO tilbyder i øvrigt rigtigt mange ydelser til erhvervslivet udover revision.
”Vi kan jo levere en totalløsning. Vi har medarbejdere som sidder og laver alt for en virksomhed, lige fra fakturering til løn, ESG-rapportering og firmaets HR-afdeling, vi har medarbejdere og afdelinger i BDO som kan løse alle firmaets opgaver,” fortæller Kia Witthøfft Jensen.