Ny lokal aktionsgruppe

Borgere i Kalundborg, Holbæk, Odsherred og Sorø Kommune skal have mere indflydelse på den lokale udvikling.

Ny lokal aktionsgruppe En lokal aktionsgruppe (LAG) skal etableres. Kalundborg Kommune inviterer alle interesserede til stiftende generalforsamling den 8. juni.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Borgere i Kalundborg, Holbæk, Odsherred og Sorø Kommune skal have mere indflydelse på den lokale udvikling. En lokal aktionsgruppe (LAG) skal derfor etableres. Kalundborg Kommune inviterer alle interesserede til stiftende generalforsamling den 8. juni 2022.

Bolig- og Planstyrelsen har givet grønt lys til, at der kan oprettes en ny lokal aktionsgruppe (LAG) for perioden 2023-27. Aktionsgruppen skal omfatte Kalundborg, Holbæk, Odsherred og Sorø Kommune.

Det betyder, borgere, foreninger og virksomheder i blandt andet Kalundborg Kommune har mulighed for at få mere indflydelse på den lokale udvikling i Nordvestsjælland. Aktionsgruppen skal blandt andet uddele støtte på godt 25 millioner kroner i perioden 2023-27.

”Det er en fremragende mulighed for lokale for at sætte deres præg på udviklingen i Nordvestsjælland. De kan være med til at gennemføre lokale strategier og innovative projekter. Det bliver spændende at følge med i aktionsgruppens arbejde,” fortæller Jane Hald Christiansen, Kulturchef i Kalundborg Kommune.

Skal drives af lokale kræfter

Onsdag den 8. juni 2022 holdes den første og dermed stiftende generalforsamling i aktionsgruppen. Her skal der vælges 12 bestyrelsesmedlemmer, 1-2 suppleanter og 1 formand. Generalforsamlingen afholdes på Svinningegården i Svinninge.

”Det er vigtigt, at bestyrelsen får en god balance mellem repræsentanter for lokale borgere, foreninger og virksomheder, så det er de lokale kræfter, der driver udviklingen og uddelingen af pengene,” siger Stig Andersen, koordinator og midlertidigt kontaktperson for oprettelse af ny lokal aktionsgruppe i Nordvestsjælland.

Bestyrelsen skal også være balanceret både geografisk, socioøkonomisk, alders- og kønsmæssigt. Alle over 15 år kan være med i den lokale aktionsgruppe. Hvis man vil i bestyrelsen, skal man være fyldt 18 år.

Tilmeldingsfristen er mandag den 6. juni 2022: https://lag-midtnordvestsjaelland.dk/ny-lag/ Dagsorden og forslag til vedtægter kan ses på samme link.

Del