Ny leder til Madservice

Helle Schmidt skal være ny chef for Madservice i Kalundborg.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Et enigt ansættelsesudvalg har ansat Helle Schmidt, som ny chef for Madservice. Helle har de seneste knap 8 år været teamleder/mad- og måltidskoordinator på Madservice.

Med Helle Schmidt får Kalundborg Kommune en udviklingsorienteret leder med solid erfaring inden for storkøkkenproduktionsområdet med ledelsesansvar for op til ca. 100 medarbejdere, skriver Kalundborg Kommune i en pressemeddelelse.

Helle Schmidt har arbejdet intensivt med drift, økologi, maden, måltidet, ernæringen, efteruddannelse af medarbejdere og arbejdsmiljø de sidste mange år.

Helle Schmidt blev valgt blandt 17 ansøgere, og tiltræder pr. 1. oktober 2021.

Den nye chef for Madservice afløser Hanne Munk, som i 17 år har stået i spidsen for Madservice på Stejlhøj i Kalundborg, men nu har valgt at gå på pension.

Del