Ny forpagter søges til Restaurant Bispegården

Kalundborg Kommune søger ny forpagter af Restaurant Bispegården.

Ny forpagter søges til Restaurant Bispegården Kalundborg Kommune søger ny forpagter af Restaurant Bispegården.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune søger ny forpagter af Restaurant Bispegården. Restauranten er beliggende i hjertet af Kalundborgs Middelalder-Højby. Højbyen er Kalundborgs historiske middelalderbymidte med landets største koncentration af middelalderhuse.

Bystrukturen går helt tilbage til Esbern Snare fra 1100-tallet, og er i det store hele intakt. I centrum af det hele troner Kalundborgs unikke fem-tårnede middelalderkirke, hvis historie går helt tilbage til 1170. I hver ende af Højbyen ligger ruinerne af datidens to storslåede bygningsværker; Kalundborg borg og Kalundborg slot. De snørklede gader præges af de gamle smukke byhuse, hvoraf mange af dem stammer helt tilbage fra middelalderen - heriblandt Bispegården fra 1450. De snævre gader, den høje placering med udsigt og de unikke bygninger giver tilsammen et unikt helhedsindtryk med en atmosfære, der gør Højbyen helt speciel. Kalundborg Højby tiltrækker allerede i dag mange besøgende, og med planer om, på sigt, at blive optaget på UNESCO verdensarvslisten, forventes antallet af besøgende kun at stige.

Der er i dag igangsat en række indsatser, der skal være med til at styrke Højbyen som samlet attraktion. Højbyen er ganske unik, og har et kæmpe potentiale. Stedet har derfor et mål om, at være en attraktion af international kaliber med fokus på middelalderens storhedstid i området. Med en mere holistisk tilgang skal Bispegården og lejemålet være med til at aktivere Højbyen og dens aktiviteter, som en samlet attraktion i samspil med hele Kalundborg, dens indbyggere og hverdagslivet her. På den måde sammenflettes historiefortællingen med oplevelser og nutidens liv.

Restauranten råder over en lys og luftig spisesal, et aflukket selskabslokale og Bispekælderen med mulighed for afholdelse af større arrangementer. Endvidere er der mulighed for udeservering mod Højbyens hovedgade og i Bispehaven, som er et lukket gårdrum.

Forpagtningen af Restaurant Bispegården, Adelgade 6b, 4400 Kalundborg, er ledig til overtagelse pr. 1. marts 2022. Læs meget mere om Restaurant Bispegården, forpagtningen, mulighederne og praktikken på hjemmesiden https://www.kalundborg.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/kultur

Der er ansøgningsfrist torsdag den 6. januar 2022.

Del