Ny bro indviet

Det er ikke første gang at Tissø Roklub modtager støtte fra Nordea fonden og som tidligere var det klubbens mangeårige ildsjæl Lis Bay som havde søgt om pengene.

Ny bro indviet Den helt nye flydebro i Tissø Roklub blev indviet lørdag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tissø Roklub havde lørdag inviteret til åbent hus samt indvielse af en helt ny bro som flere fonde har sponseret.

Der var både erfarne roere og nogen som aldrig før havde siddet i en kajak, da Tissø Roklub lørdag inviterede til åbent hus.

Arrangementet var samtidig også en indvielse af klubbens nye flydebro som er betalt af Veluxfonden og Nordea fonden.

På vegne af Nordea fonden var filialdirektør Heidi Broskov Sørensen, Nordea Kalundborg, mødt op med et synligt bevis på, at fonden har betalt 50.000 kr. til den nye bro.

Det er ikke første gang at Tissø Roklub modtager støtte fra Nordea fonden og som tidligere var det klubbens mangeårige ildsjæl Lis Bay som havde søgt om pengene.

I forbindelse med overrækkelsen af pengene sagde Heidi Broskov Sørensen,

”Lis Bay er et kæmpe aktiv som sørger for at finde penge til klubben, stort tillykke med jeres nye bro og tak til Lis fordi du gider at søge, flere af den slags så vi kan få pengene ud i fritidslivet.”

En tur op ad åen

Efter den mere officielle del af arrangementet blev bådene sat i vandet og de erfarne klubmedlemmer fortalte de helt nye roere om hvordan man sidder i en kajak inden de blev sluppet løs på vandet.

Grundet den stærke vind blev det til en tur op ad Halleby å i stedet for en tur ud på Tissø.

Del