Ny Børne- og Ungefestival har premiere på lørdag

Ny Børne- og Ungefestival har premiere på lørdag

Hav og Kamal fra P3 underholder lørdag eftermiddag. Foto DR

På lørdag bliver der skabt lidt historie i Kalundborg. Her der nemlig premiere på en børne- og ungefestival, som arrangørerne håber bliver en større årlig tilbagevendende begivenhed.

Efter intensivt arbejde er det med kort varsel lykkedes at stable festivalen på benene. Alle børn og unge er velkomne hos UngKalundborg på Skovbrynet 51, hvor der vil være masser af underholdning.

”Vi mangler nogle kulturtilbud til børn og unge i Kalundborg. Det vil vi med festivalen gerne være med til at rette op på,” siger Mette Lynge, der er initiativtager til festivalen.

Festen starter klokken 10.00, hvor underholdningen om formiddagen især vil være rettet mod de små børn. Om eftermiddagen er det de unge, der får lov til at trykke den af med Hav og Kamal fra P3 og bandet NODE. Der vil være trylleri for alle.

Der er er også tænkt på smagsløgene, som blive forkælet med en pandekagevogn, bagelbar, smoothiebar, popcorn og meget mere.

Derudover vil thai-bokseklubben give opvisning, og for dem som kan lide at konkurrere, bliver der sat en maskine op, der kan måle, hvor man kan sparke til en fodbold.

”Festivalen skal være med til at vise, at Kalundborg er et attraktivt sted at bo for familier med børn og unge. Vi vil gerne skabe flere kulturtilbud, som man kan opleve sammen som familie. Forhåbentlig er dette års festival kun den første af mange – nu er vi hvert fald i gang,” siger Mette Lynge Nielsen.

Del