Nu starter arbejdet med næste etape af havneparken

”Entreprenøren starter med den nye Skibbro, senere laves en ny langebro og derefter estakaden, det er planen lige nu, alt efter hvordan vejret bliver,”

Nu starter arbejdet med næste etape af havneparken Håndværkerne er nu klar til, at begynde arbejdet med den næste etape af Kalundborg Havnepark. Illustration: Kalundborg Kommune

Af Jens Nielsen

Håndværkerne er nu helt klar til at gå i gang med den næste etape af Kalundborg Havnepark, hvor der bl.a. skal etableres en helt ny Skibbro og et nyt havnebad.

Håndværkerne går nu i gang med sidste etape af renoveringen og ombygningen af den gamle Vesthavn. Projektet omfatter opførelsen af de ydre værker i form af en fornyelse af de eksisterende broer og estakader, en ny Skibbro og bro mod syd, samt en bølgeskærm ud for den nye indsejling til havnebassinet.

MT Højgaard, som er hovedentreprenør på opgaven, har nu gjort klar til at begynde arbejdet mandag morgen. Der er sejlet rigtigt meget stål ind i form af spuns og store rør, med en længde på omkring 25 meter pr. enhed. De skal bankes ned i havbunden ud for havneparken. Det foregår ved, at rør og spuns bliver vibreret ned i havbunden.

”Entreprenøren starter med den nye Skibbro, senere laves en ny langebro og derefter estakaden, det er planen lige nu, alt efter hvordan vejret bliver,” fortæller havnefoged Michael Høy fra Kalundborg Kommune.

Brugerne af havneparken kan bl.a. glæde sig til en ny badezone, en kajakpolozone og en skøn, bred ny skibbro med plads til hygge og solbadning.

”Vi glæder os til det hele er klar til brug i efteråret 2023. Indtil da: Hav tålmodighed og husk at støtte de erhvervsdrivende i og omkring havneparken, så de også er der, når byggeriet er færdigt,” skriver Kalundborg Kommune på deres Facebookside.

Illustrationer: Kalundborg Kommune // illustrationerne er vejledende for udseendet af den kommende skibbro og flydebro.

Del