Nørre Allé spærres for trafik

Nørre Allé spærres for trafik
Foto: Colourbox

Af Jens Nielsen

Nørre Allé spærres helt for kørende trafik fra fredag aften og til lørdag morgen mens Kalundborg Forsyning arbejder i området.

Kalundborg Forsyning skal etablere et nyt regnvandsstik til Meny i Kalundborg ved Nørre Allé, mellem rundkørslen Holbækvej/Nørre Allé og Lupinvej.

Arbejdet udføres som natarbejde fra fredag den 21. februar kl. 19.00 til lørdag den 22. februar kl. 07.00.

For at minimere trafikgener i området, vil arbejdet blive udført som natarbejde, hvilket kræver en komplet afspærring af Nørre Allé. Der er omkørsel via Rubjerg Alle, oplyser Kalundborg Forsyning.

Entreprenør på opgaven er Karise Anlæg & Byg A/S

Del