Nomineret til to priser ved Dansk Motorsport Award

Rallyteamet Glad Sport fra Kalundborg er nomineret i to af de syv kategorier, henholdsvis ’Nationale navn’ og ’Årets Team’.

Nomineret til to priser ved Dansk Motorsport Award
Glad Sport fra Kalundborg er nomineret til hele to priser ved Dansk Motorsport Award. Der kan stemmes frem til den 30. november. Foto: Jokum Tord Larsen

Af Jens Nielsen

Glad Sport fra Kalundborg er nomineret til hele to priser ved Dansk Motorsport Award. Der kan stemmes frem til den 30. november.

Når Dansk Motorsport Award flages i gang den 30. november, skal der uddeles syv forskellige priser.

Rallyteamet Glad Sport fra Kalundborg er nomineret i to af de syv kategorier, henholdsvis ’Nationale navn’ og ’Årets Team’.

Jacob Madsen/
Line Nedergaard er nomineret til prisen ’Nationale navn’ efter i år at have vundet DIF DM & Dansk Super Rally. Holdet fra Glad Motorsport, Jacob Madsen/Line Nedergaard sikrede de mange sejre i deres Peugeot 208. Faktisk er det sådan, at Jacob Madsen har vundet sin klasse de sidste 35 gange han har stillet til start, det er der vist ikke mange andre rallykørere som kan prale af.

Årets Team

Glad Sport er uden tvivl det bedste hjemlige rallyteam de sidste to år, og indtog igen i år de to første pladser i DM & Dansk Super Rally. Glad Sport er resultatet af et frugtbart samarbejde mellem rallyfamilierne Madsen & Glad, hvor brødreparret Jacob og Kenneth Madsen med deres respektive codriver vinder på skift i deres rallybiler af mærkerne Peugeot og Citroen.

Nu er teamet nomineret til prisen som ’Årets Team’ ved Dansk Motorsport Award.

Vil du støtte det lokale rallyteam kan du stemme på både Glad Sport i kategorien ’Årets Team’ og på Jacob Madsen/Line Nedergaard i kategorien ’Nationale navn’ – KLIK HER

Del