Nekrolog: Forhenværende borgmester Aage Brejnrod

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Da Aage Brejnrod, borgmester i Kalundborg Kommune 1978-1990, fyldte 85 år, valgte han at lade trykke et vers af Bjørnstjerne Bjørnson på sin fødselsdagsindbydelse:

Jeg vælger mig april

I den det gamle falder,

I den det ny får fæste

Det volder lidt rabalder,

Dog fred er ej det  bedste,

Men at man noget vil!

Det blev ikke en aprildag, der blev Brejnrods sidste, men derimod en blæsende martsdag, d. 5., da forårets komme lod sig ane.

Aage Brejnrod blev 97 år, og han nåede at fejre sin fødselsdag d. 23. februar sammen med sin store familie.

Valget af Bjørnsons vers siger meget om Kalundborgs forhenværende borgmester, for han ville noget, og han gjorde det.

Det mærkede Kalundborg, da den stædige og energiske socialdemokratiske politiker med en fortid i Tømmerup Sogneråd afløste bykongen, den konservative Jørgen Hagemann-Petersen, der havde siddet i borgmesterstolen i 24 år.

Det var ikke et nemt tidspunkt at blive borgmester, for det var midt i den anden oliekrise med stigende arbejdsløshed, og ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden var alarmerende. Det dannede imidlertid grobund for to store og betydningsfulde projekter, som Brejnrod kæmpede for og fik gennemført. Det ene var fjernvarmeinstallationen for alle i Kalundborg, og det andet var byfornyelse.

Når Brejnrod mange år senere besøgte Kalundborg, så han med forundring på de mange nedslidte bygninger og spurgte med slet skjult harme: Hvorfor er der dog ikke gang i byfornyelsen? Det ville der have været, hvis han stadig havde været borgmester.

Aage Brejnrod var fiskersøn fra Esbjerg, og efter en uddannelse som boghandler og dekoratør valgte han lærergerningen og blev uddannet på Ribe Statsseminarium.

Det blev læreårene i boghandlen i Esbjerg, der dannede grobund for hans politiske interesse. Han blev medlem af HK, og da han første gang stod på en talerstol, var det for at argumentere for tilslutning til fagforeningen.

Han fortalte senere, at der mærkede han for første gang den gode fornemmelse, det giver, når man pludselig mærker, at forsamlingen lytter. Da fik han smag for politik og for lysten til at påvirke. Efter moden overvejelse fandt Brejnrod frem til, at det var i Socialdemokratiet, han ville gøre en indsats. I et interview til TV-Kalundborg, sagde Brejnrod, at det var inden for dette store parti, der har magten til at ændre på tingene, han skulle være. De senere år var han bestemt ikke enig om den retning, hans gamle parti valgte, og det lagde han ikke skjul på.

Aage Brejnrod var aldrig bange for at sige sin mening, og mennesker kunne godt støde sig på hans markante holdninger.

Han var en blændende dygtig debattør med altid velunderbyggede argumenter og dreven til det politiske håndværk.

Brejnrod var også medlem af Vestsjællands Amtsråd, hvor han havde flere formandsposter.

Han var meget belæst og utroligt vidende, og han havde altid en opslået bog ved sin side – og så besad han en befriende humoristisk sans. Lige til det sidste bevarede han nysgerrigheden efter at forstå verden og sine medmennesker – og han havde ikke megen tålmodighed overfor mennesker, der ikke var ligeså hurtigt opfattende, som han selv var.

Han var en rastløs sjæl men mente dog, at han var blevet mere tålmodig med årene.

Brejnrod var en god pædagog, og han stod altid på elevernes side. Mange nød godt af hans evner som lærer, også mange år efter at han havde sagt farvel til lærergerningen i det danske skolevæsen. I de år han boede i København, underviste han i blandt andet engelsk og litteratur, og han samlede en gruppe af litteraturinteresserede, hvor de nyeste bøger blev læst og diskuteret.

Efter årene i København flyttede Brejnrod som 95-årig til Roskilde til et nybygget kollektiv ”Rullestenen”, hvor han hurtigt faldt til og med sin åbenhed og tolerante holdning fandt nye, unge venner. Han nød at deltage i fællesspisninger sammen med de øvrige beboere, både børn og voksne.

Brejnrod mistede sin kone, Birgit, i 2000 og sin ældste søn Poul i 2006, og selvom det lå ham fjernt at tale om personlige problemer, så kunne ensomheden godt nage ham. Lyspunkterne var de meget tætte familierelationer og de mange besøg. Det var ikke pligtvisitter, når familien og vennerne kom på besøg, for det var altid udbytterigt at besøge Aage Brejnrod, Christian eller Kesse som han blev kaldt blandt venner og familie.

For de mange, der kendte ham og nød godt af hans viden og inspiration, efterlader hans død et tomrum. Han vil blive savnet, og savnet er selvfølgelig størst hos hans 4 børn, 12 børnebørn og 14 oldebørn.

Der bliver holdt mindehøjtidelighed for Aage Brejnrod søndag den 23. marts kl. 13 i fælleshuset Rullestenen, Indfaldet 43, 4000 Roskilde.