Nedre Halleby Å gisper

Nedre Halleby Å gisper

Læserbrev: Nedre Halleby Å gisper.

Nedre Halleby Å har åndenød, og havørrederne der skal op og gyde har ingen vand. 

På grund af vandindvindingen fra Tissø, anført af Martin Dam og resten af venstre, er der ikke vand nok i Nedre Halleby Å til at havørredernes naturlige gydning kan udføres. Vores havørredbestand er i faretruende hurtig tilbagegang. 

Vi taler om et Natura 2000 område. Her har Kalundborg kommune pligt til at arbejde for en bedre biodiversitet, ikke det omvendte, nemlig at smadre biodiversiteten. 

Kalundborgs industrier er efterhånden ved at få øje på miljøkatastrofen. Vores industrier ønsker at have en grøn profil. Så det er på høje tid Kalundborg kommune hjælper vores trængte industrier.

Saltvand er meget nemt at rense for salt. Ja det koster lidt mere end at lænse Tissø for vand. Men det er ikke mere end det kan betale sig for at skabe en grøn profil og et godt og anstændigt omdømme.

Så en opfordring til vores kommunalpolitikere er: Se at få leveret noget grønt / bæredygtigt vand til vores trængte industrier i en fart.

Michael Mortensen
Frankerupvej 13 
4400 Kalundborg 

Del