Nat på Museet – Både børn og voksne skreg

Kalundborg Museum havde mandag aften inviteret til gys på det forladte psykiatriske hospital som til dagligt huser Kalundborg Museum

Nat på Museet – Både børn og voksne skreg
Der var mange der testede deres psyke mandag aften på Kalundborg Museum. Foto: Thomas Gosch

Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk

Halloween nærmer sig, og det kan mærkedes på Kalundborg Museum, der i aftes inviterede gæster ind på det gamle sindssygehospital. Børn og voksne havde svært ved ikke at blive skræmt, når de gik rundt på museet.

”Den mørke årstid inviterer til, at man hygger sig sammen og opsøger et lille gys”, fortæller Pernille Nielsen, der er eventkoordinator og formidler på Kalundborg Museum og fortsætter, ”både Kalundborg bibliotek, svømmehal, biograf og gågade har været med til at stable dette arrangement på benene. Her i Kalundborg kan vi godt lide at spille hinanden gode”.

 

Turen gennem det uhyggelige sindssyg hospital, startede igennem kirkegården, hvor man mødte forskellige uhyggelige mennesker og et monster. I Stalden stod der en person, der havde skåret sin hånd af, og i den skræmmende kælder sad blandt andet en dame med sit døde barn og sin døde kæreste. Et flot arrangement der skræmte alle aldre på rundturen igennem det forladte psykiatriske hospital.

Del