Narkokørsel uden kørekort

Den 26-årige var desuden frakendt kørekortet i 10 år, på grund af flere tidligere sager om narkokørsel.

Narkokørsel uden kørekort
Kort efter midnat natten til tirsdag stoppede en patrulje en 26-årig mand grundet mistanke om narkotikakørsel. Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard  gitte@tv-kalundborg.dk

Kort efter midnat natten til tirsdag stoppede en patrulje en 26-årig mand fra Sorø, da han kørte i bil ad Helenevej i Høng. I bilens askebæger lå en delvist røget joint, betjentene mistænkte derfor, at bilisten var narkopåvirket.

Den 26-årige var desuden frakendt kørekortet i 10 år, på grund af flere tidligere sager om narkokørsel. Han blev sigtet for narkokørsel, og taget med til en blodprøveudtagelse. 

I bilens midterkonsol fandt betjentene to klumper hash, som blev vejet til ca. 10 gram. Hashen blev beslaglagt, og vil blive destrueret. Den 26-årige blev foruden narkokørsel i frakendelsestiden sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Den anholdte blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve, og når svaret på analysen kommer, vil han få besked om sagens videre gang. Allerede anden gang man kører, selvom man er frakendt førerretten lægges sagen op til fængselsstraf. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Del